Vi ønsker at give børnene en god overgang fra børnehavebarn til skolebarn på Friskolen Asgaard. Derfor har børnene den sidste fredag i hver måned siden starten af skoleåret været inviteret til at tilbringe en den sidste del af skoledagen samt efterfølgende tid i SFO'en på skolen sammen med en frivillig voksen. Derudover tilbyder vi, at børnene kan starte i førskolegruppe d. 3. juni 2019. På den måde kan vi give dem et bedre afsæt for en god skolestart og et større udbytte af skolehverdagen. Børnene skal lære de fysiske rammer at kende både i SFO'en og skolen. Der er ligeledes nye voksne de skal forholde sig til. Endelig skal børnene også lære hinanden at kende og indgå i mange forskellige grupper og sammenhænge. Det er rart for børnene, at dette ikke fylder den første skoledag.   

Onsdag d. 21. marts 2019 fra kl. 19.00 til ca. 21.00 inviteres forældre til førskolebørnene til en info aften.

Aftenen vil indholde:

  • Præsentation af de voksne i førskolegruppen
  • Indhold fra lektionerne (skemaer)
  • Skoledagens længde
  • Skema til indhentning af oplysninger på barnet, overdragelsessamtaler
  • Pris for juni og juli måned inkl. SFO
  • Folder med informationer uddeles.

Skolen er vært til en kop kaffe og et stykke kage.

frskole

Måske har du allerede hørt vores nye radiospots på Radio Midtjylland eller set reklamerne for friskolen i avisen? Resten af året har friskolen fokus på PR. En del af pakken er reklamer i radioen, og i den forbindelse har friskolens børn indsunget lydlogo til reklamen. Vi synes, at det er helt fantastisk at have børn, der arbejder så koncentreret, at de på tre forsøg har indsunget et velklingende lydlogo! Og bemærk, at alle skolens børn var med til at synge - det er ikke specielt udvalgte børn! Hvis du ikke har hørt det endnu - så tune ind på Radio Midtjylland!

Lydspor lydlogo

December måned er for mange lig med hygge. Sådan er det selvfølgelig også på Friskolen Asgaard, hvor både hele skolen og de forskellige klasser har hyggelige juleaktiviteter. Hver morgen starter med morgensang samt oplæsning af julekalenderbogen "Den store nissejagt" for alle elever. Det giver en dejlig start på dagen, og alle børn får en fælles oplevelse omkring julehistorien.
JulemorgensangHjtlsning
0.-1. klasse laver juleskæg. Det vil sige at børnene på skift får Nis-Nis eller Nis-Nys med hjem. Det er en pige nisse og drenge nisse som laver ballade, hvis man ikke tager sig godt af dem. Nis-Nis og Nis-Nys kan finde på at kravle ned i tasken i frikvarteret, hvor de gemmer sig og klar til at opleve eventyr sammen med børnene. Børnene får en lille bog med, hvor de kan skrive om de drillerier, der er forgået.
 
2.-3. klasse har lavet deres egne små julehistorier og hver skoledag trækkes en historie, som skal læses højt for hele klassen. Eleverne må gerne selv læse historierne højt, hvis de har mod på det. Der bliver klappet af hinanden og givet ros - det har vi nemlig snakket en hel del om!
 
4.-5. klasse leger hemmelige nissevenner - og det indbefatter helt specielle opgaver, som i kan se mere på billedet herunder. En nisseven skaber nemlig trivsel for sine klassekammerater!
 nissevennerFllesspisning LuciaLucia
 Tidligere på måneden havde vi Luciafest. Det er en årlig tradition, at hele familien inviteres til en hyggelig aften med Luciaoptog, musik og fællesspisning, hvor hver enkelt familie tager noget med til det store bord. Trivsel handler nemlig også om, at man lærer de andre familier at kende. 
 
I dag kunne vi så byde velkommen til den nye klasselærer i 2.-3. klasse Ulla Hindsgaul, som blev modtaget af nogle meget imødekommende elever. Ullas hund blev straks inviteret på besøg, ligesom det øvrige personale med jævne mellemrum har haft hunde med. Derefter blev Ulla af eleverne straks instrueret i nogle af skolens regler (f.eks. at tage fodtøjet af inden for døren og ingen boldspil i centerrummet). Mon ikke Ulla følte sig rigtig godt taget imod!
Prsentation Ulla

Hvorfor terpe tallene på gammeldags manér, når man kan gøre det med et hyggeligt spil banko? Mandag aften er store banko dag i Skibbild-Nøvling, hvilket tydeligt ses, når man skal passerer forsamlingshuset, hvor bankospillet tiltrækker spillere fra nær og fjern. Men denne mandag eftermiddag var det i tysktimen i 5. klasse på Friskolen Asgaard, at bankohajerne slog sine folder. Og gevinsten for en række? Det var selvfølgelig at blive den næste opråber!

Tysk bankoTysk banko 2

Så blev der julehygget i lange baner. Dagen var åben for forældre, bedsteforældre, familie og venner hele dagen, hvilket rigtig mange heldigvis benyttede sig af. Det blev også til besøg af fastre, barnepiger og bedsteforældre fra såvel Esbjerg som Århus, der havde taget turen til Skibbild-Nøvling for at deltage. Dagen lagde ud med morgensang både fælles og et par numre, som børnene sang for os, hvorefter der var oplæsning af første kapitel af årets julekalenderbog "Den store nissejagt - en juleballadekalender".

juleklip 2018 1Juleklip 2018 3

Selvfølgelig skulle det store juletræ pyntes og rundt om i krogene gik snakken, mens der blev produceret juleklip, pynt og naturligvis guirlander i lange baner. I løbet af dagen blev der spillet julesange ad libitum fra klaveret, og støtteforeningen stod for at servere æbleskiver midt på formiddagen. Tusind tak for den indsats. Juleklip 2018 hyggeJuleklip 2018 hygge 2

Derefter var der tid til lidt fri leg i hallen og udenfor, hvorefter de sidste kræfter blev lagt i julepyntningen, inden der kl. 12.15 blev serveret risengrød fra Kirstens køkken. En helt forrygende dag og vi siger mange tak til alle, der havde lagt vejen forbi.

juleklip 2018 familiejuleklip 2018 juletr

Ovenpå en velfortjent juleferie kan vi på Friskolen Asgaard med taknemlighed se tilbage på en december måned med mange julegaver! Vi har fra en anonym lokal donor fået 60 nye sangbøger, der allerede er taget i brug ved årets første åben morgensang. Vi har i dag sunget adskillige sange fra "Dansk skolesangbog", som er friskolernes sangbog. Lige fra "Vær velkommen Herrens år" til "Sørøverkongen Jonathan", "Godmorgen sol" og "Jutlandia" - og endnu flere. Sidstnævnte fik en længere fortælling med på vejen, hvor vores skoleleder Connie fortalte om Hospitalsskibet Jutlandias historie ledsaget af slideshow med billeder.

SangbgerJutlandia

 Men gaveregnen er slet ikke slut med det. Vi har også fået støtte fra halfestudvalget, der har doneret penge til ny projektor samt et elklaver, der ankommer en af dagene til stor glæde for vores musiklærer. Tusind tak for det! Vi har fra en anden lokal fået doneret et eltrommesæt til musiklokalet, som vi glæder os til at tage i brug. Vores støtteforening, som jo er fantastiske til at samle penge ind, har doneret 25.000,- der bl.a. bliver anvendt til nye undervisningsmaterialer. Derudover har de givet børnene nye Hummel T-shirts med logo og navn i julegave. Tak er et fattigt ord. Og så har de selvfølgelig ikke holdt juleferie, men sørget for at skaffe flere penge i kassen ved at sælge fyrværkeri mellem jul og nytår - en kæmpe indsats fra mange lokale der også både i butikken og bag kulisserne.

Fyrvrkerisalg

Samtidig skal vi jo nævne, at der er masser af folk, der bidrager på andre måder: frivillige ekstra hænder til SFO fra tid til anden, frivillige der giver førskolebørnene en chance for at besøge skolen hver måned, frivillig slåning af græs på udendørsarealerne, diverse malejobs, indbinding af bøger til biblioteket, kørsel til udflugter, hovedrengøring af skolen, bollebagning og meget mere. Og så får vi jo med jævne mellemrum møbler, bøger og meget andet. Hvis du har lyst til at hjælpe med et eller andet, så er du meget velkommen til at kontakte skolen eller støtteforeningen. Tak til lokalsamfundet og godt nytår!

Friskolen Asgaard er for hele byen og omegnen - uanset om man har børn på skolen eller ej. Derfor afholder vi også flere arrangementer i løbet af året, hvor børn og voksne uden tilknytning til stedet inviteres til at benytte og se skolens faciliteter. I skolernes efterårsferie, vinterferie og sommerferie afholdes dage med åben legeplads og bibliotek, hvor skolens hoppepude er pumpet op, og der er oplæsning på biblioteket og mulighed for at hygge sig med et spil eller selv at læse en bog. Det har bl.a. betydet, at bedsteforældre, der har børnebørn på besøg i ferien kigger forbi - eller at de børn i byen, der ikke går på skolen får mulighed for at benytte vores hoppepude, der normalt kun er pumpet op, i skole- og SFO-tiden, hvor de ikke har mulighed for at "hoppe med". Ligeledes holder vi også Åben Morgensang den første fredag i hver måned, hvor alle er velkommen. Når vi siger i vores værdigrundlag, at "Skolen skal være en aktiv del af lokalsamfundet og være et naturligt samlingspunkt for alle egnens foreninger og borgere", ja så mener vi det faktisk. Du kan følge med i skolens tilbud på vores hjemmeside under kalender. Næste gang du kan kigge forbi - helt uforpligtende og til ren hygge er på fredag d. 19. oktober, hvor der er Åben legeplads og bibliotek fra 14.00-15.30.

 ben bibliotek 2018Hoppepude ben legeplads

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre accepterer du vores brug af cookies. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

  I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk