Dagens fællestime i dag stod i fortællingens, skuespillets og musikkens navn til stor glæde for de mange fremmødte forældre, bedsteforældre og andet godtfolk. Det var Ulla Hindsgaul, der er klasselærer i 3.-4. klasse, der stod for dagens fællestime, og hun havde valgt, at de skulle vise noget af deres arbejde med Astrid Lindgren. Det blev til et foredrag om Astrid Lindgren, som Laura præsenterede flot. Derefter stod den på skuespil, hvor det var "Emil fra Lønneberg", som stod for skud. Børnene leverede et flot drama, om en af de mange dage, hvor Emil kom galt afsted - måske kan i gætte hvad det var der skete den dag ved at se på billederne herunder? Endelig var der naturligvis masser af fællessang undervejs, hvor vi kom godt omkring i musikkens verden - "Godmorgen lille land", "Hør den lille stær", "Jutlandia", "Bænkebidder blues" og kanonen "Sne" var alle på dagens program.