Har børn forstand på Heerup?? Det spørgsmål vil alle, der var med til fernisering på en Henry Heerup-udstilling på Friskolen Asgaard i lørdags kunne svare ja til. Alle skolens elever har siden sommerferien beskæftiget sig med den kendte danske kunstner og har - inspireret af Henry Heerup - lavet skraldekunst og malerier, som blev præsenteret på en flot udstilling i skolens centerrum.

Heerup maleriHeerup maleri 2

Alle elever i 3.-4. klasse stod på tur frem foran et fyldt centerrum og fortalte om deres malerier og hvordan de havde ladet sig inspirere af Heerups billedverden og farveunivers. Der var velfortjente bifald til alle fra de mange fremmødte forældre, søskende, bedsteforældre og andre interesserede fra området. Ferniseringen var et indslag i den årlige markedsdag, som arrangeres i et samarbejde mellem Friskolen Asgaards elever og lærere og Støtteforeningen Asgaard. I år bød markedsdagen også på børneloppemarked, arrangeret af Asgaards elever, som hver især havde ryddet lidt op i deres legetøj og udvalgt ting, de godt ville sælge.

Heerup 3Heerup prsentation

Arrangementet bød også på sang og musik ved skolens elever samt nogle voksne deltagere. Tonerne var i høj grad med til at bidrage til den gode stemning på skolen denne regnfulde lørdag formiddag. Ligeledes kunne deltagerne nyde kaffe og kage og en klassisk rød pølse med brød. Skolelederens popcornmaskine var et meget stort hit hos børnene, og bålpandekagerne, som på grund af vejret blev bagt i skolekøkkenet, havde også mange købere. Heldigvis tillod vejret, at en høne, som var udset til at skide på ét af hundrede talfelter i skolegården, kunne gøre dette i tørvejr - med mange spændte tilskuere omkring. Der var tale om en særdeles hurtig høne, og en familie fra byen kunne indkassere en flot købmandskurv som gevinst på det felt, de havde købt i hønseskidningskonkurrencen.

Hnseskidning

Friskolen Asgaard er nu udbygget og har 7 årgange fra 0. til 6. klasse med i alt 48 børn, heraf 10 i 0. klasse. Det stigende antal børn kræver naturligvis mere udstyr, og Støtteforeningen har f.eks. netop sponsoreret 10 pc’er til de ældste børn. Pengene hertil er indtjent ved fyrværkerisalg i december 2018.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre accepterer du vores brug af cookies. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

  I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk