3.-4. og 5.-6. klasse har i det sidste stykke tid arbejdet med Land Art i form af blomsterparykker i Håndværk og Design. Det er der blevet nogle rigtig fine portrætter ud af. Nogle af børnene har endda fået digtet en historie om den person, de ville lave paryk til. Mange af eleverne kom undervejs i arbejdet i tanke om, at de faktisk har set Land Art rundt omkring - på en strand, i en skov, på en ferie etc.

Land Art 1Land Art 5Land Art 4

Det sidste stykke tid er der blevet arbejdet med totempæle i en lidt anden udgave - totempinde! Eleverne har lært, at de figurer, der er på en totempæl, fortæller noget om et folk. Derfor har vi lavet totempinde, der fortæller noget om eleverne. De er næsten klar til at blive hængt op. På totempinden er der skiftevis garn og maling, og hvert felt fortæller noget. F.eks. kunne det nederste felt være en farve for alder. Disse koder kan forældrene nu få lov til at gætte på. 5.-6. klasse har selv på demokratisk vis snakket sig frem til koderne. Derudover har de lavet QR koder, som passede til deres totempæl. Hvis forældrene må give op, kan de scanne QR koden og få svaret.

Land Art 3Land Art 6Land Art 7

Næste projekt bliver arbejde med ler, da vi er så heldige at have vores egen keramikovn på skolen.

Land Art 8

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre accepterer du vores brug af cookies. To find out more about the cookies we use and how to delete them, see our privacy policy.

  I accept cookies from this site.
EU Cookie Directive plugin by www.channeldigital.co.uk